28. marts 2015

Koordination

Koordination

Koordination er et begreb der dækker over hvordan vi er i stand til at styre vores krop.  Gjerset definere begrebet således:

” Evnen til at samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og til omgivelserne”

(citat: Gjerset (2005), Idrættens Træningslære s. 213)

Dvs. de fleste bevægelser hvis ikke alle kræver koordination i et eller andet omfang. Taler man om at forbedre sin koordination gennem træning er det afgørende at man udfordres. Er det for let opnår man ikke nye koordinationsmæssige færdigheder og er det for svært mister man nemt motivationen til at fortsætte.

Koordination udvikles både gennem læring modning og vækst. Særligt er det vigtigt at opnå et godt samspil mellem nervevæv og muskler. Noget tyder på at det at have en bred ballast af bevægeerfaringer er medvirkende til man lettere lære nye bevægelser. Et nyt begreb som dækker over koordinationstræning er neuromuskulær træning. Her er formålet at forbedre samspillet mellem nerveimpuls og muskulatur.   

_NIK1949

Man taler om koordination indenfor en lang række områder bl.a.:

  • Balance
  • Rytmefornemmelse
  • Reaktionsevne
  • Rumorientering
  • Øje-hånd og øje-fodkoordination
  • Tilpasset kraftindsats
  • Muskulær spændingsregulering
  • Kilde: Gjerset (2005), Idrættens Træningslære, Gads forlag.

Motorisk Kontrol

Omtales koordination er det oplagt at inddrage teori om Motorisk Kontrol.

Motorisk Kontrol kan defineres på forskellige måder. Shumway Cook og Woollacott er anerkendte forskere i emnet og de betegner Motorisk Kontrol som:

”Evnen til at styre de mekanismer der er væsentlige for bevægelse”.

(Citat s. Shumway-Cook, Wollacott (2012), Motor Control, Lippincott, Williams and Wilkins)  

Dvs. teorien dækker også over begrebet koordination men på en endnu bredere måde idet den ikke kun inddrager individet men også tager højde for opgave og omgivelsers betydning.

Individ

Forskellige individer vil have forskellige forudsætninger for motorisk kontrol afhængig af bl.a. individets kognition herunder bl.a. tænkning og følelser. Eksempelvis kunne en sportsudøver plaget af høj præstationsangst tænkes at være mere usikker motorisk. Tilmed skal individet kunne modtage sensoriske signaler fra kroppens forskellige dele og kunne bearbejde denne sansning for at kunne reagere og opretholde en god motorisk kontrol. Herudover skal individet være i stand til at kunne handle dvs. sende nervesignaler ud til muskler der ligeledes skal kunne håndtere den opgave de får besked om at udføre.

Opgave

Den opgave individet skal udføre kan også være meget forskellig og dermed af varierende sværhedsgrad der er forskel på at lave en opgave hvor man flytter sin understøttelsesflade eller om man bliver på samme sted, multitasking vil ligeledes stille større krav til individet.

Omgivelser

Omgivelserne vil have betydning for individets motoriske kontrol nogle elementer i omgivelserne vi have en direkte påvirkning på individets motoriske kontrol ex. underlaget idet man altid er nødt til at tilpasse sin motorik til det underlag man står på. Andre dele af omgivelserne påvirker måske slet ikke individets motorisk kontrol eksempelvis farverne på en væg. 

Med andre ord ønsker man at påvirke eller træne sin motorisk kontrol herunder eks. balancen bør man medtænke både individet, omgivelser og opgaver

(Shumway-Cook, Wollacott (2012), Motor Control, Lippincott, Williams and Wilkins)