Af Elisa E. Criscione, studerende i Ernæring og Sundhed

Kosten er en essentiel og livsnødvendig del af menneskets liv. Man kan kalde kosten for brændstof, da den anvendes som energi til at klare dagligdagens gøremål. Kosten har meget stort fokus i vores udviklende verden bl.a. med henblik på at opnå en sund og balanceret livsstil. Mange vælger netop her at opstarte en form for kur eller diæt, som kan have diverse formål såsom vægttab eller vægtøgning. Specielt er en bestemt diæt meget oppe i tiden lige nu, nemlig periodisk faste eller med andre ord intermitteret faste (IF). Hvorfor er det netop fasten, at mange vælger at hoppe på? Hvilke fordele og ulemper medfølger en sådan diæt? Formålet med denne artikel er et forsøg på at blive en smule klogere på dette fænomen faste for at vurdere fordele og ulemper.

Intermittent faste – hvad er det?

Intermittent faste er som nævnt en periodisk diæt, hvor man faster i en vis periode. Ofte kalder man det en 16:8 faste, hvor man faster i de 16 timer og må spise i 8 timer. Eksempelvis kan man faste mellem kl. 20-12 og kan dermed spise mellem kl. 12-20. Selve fasten er ikke et nyt og moderne fænomen, da man jo kender den fra andre kulturer, som fx Ramadanen i Islam. Men alligevel har den fundet indpas hos andre målgrupper, og hvorfor nu det? En diæt anvendes oftest i forbindelse med et ønske om vægttab, men kan man rent faktisk opnå vægttab med intermitteret faste? Dette vil højst sandsynligt afhænge af tilgangen til fasten. Fakta er netop, at ønsker man at reducere i vægten, bliver indtaget af mad nødt til at være mindre end ens energiforbrug. Ergo, den mængde energi man anvender til at være fysisk aktiv og i bevægelse, skal være højere end det man spiser i løbet af en dag. Derfor vil det ikke nytte noget at faste i de 16 timer for så at spise på livet løs i de resterende 8 timer og ikke dyrke nogen form for bevægelse samtidig.

Men ser man bort fra mængden af kost og derimod på det, at der fastes og er længere pauser imellem kostindtaget – er der så andre fordele, som ikke drejer sig om vægttab? Dette er der blevet forsket i, og man har fundet nogle andre positive konsekvenser for helbredet. Disse mere biologiske effekter faste kan medføre, siges blandt andet at kunne gøre aldring af kroppen langsommere. Dette skyldes, at ved faste sænkes stofskiftet og celledeling, som har betydning for mange processer i kroppen såsom aldring og kropsvægt.

Derudover viser faste, at det kan dæmpe kronisk inflammation og produktion af frie radikaler i kroppen, som giver mindre risiko for livsstilssygdomme som diabetes og kræft. Frie radikaler er ustabile stoffer, som gerne vil sætte sig på andre stoffer og kan ødelægge kroppens celler, hvorfor faste kan være en fordel. Frie radikaler kan opstå via kosten fx tobaksrøg eller brændt mad. Dette var en kort introduktion til intermitteret faste og visse tilhørende biokemiske virkninger, men findes der andre fordele og ulemper for “fænomenet”?

Ja eller nej til faste?

At faste kan i nogen sammenhæng stilles op imod at sulte, hvilket for nogen kan være negativ. Såfremt man faster mellem 20-12 og dermed springer morgenmåltidet over, kan man sagtens “overleve” til middagstid. Kroppen har lagret energi fra de tidligere måltider, så at opleve en smule sult, dør man ikke af. Tænk selv tilbage på de første mennesker på jorden fra urtiden, der ikke havde al den overdådige mad frit tilgængelig som nu til dags. Så længe man mærker efter ens krops behov og spiser den rette kostsammensætning af næringsstoffer, så kan man sagtens springe et måltid over. Gennem tiden har vil tillært os normer og vaner omkring at det at spise. Nogen spiser i dag efter behov, hvilket man jo bør, for mærker kroppen sult i form af knurren i maven, træthed eller måske kvalme, da bør man spise. Andre spiser i dag blot efter lyst, hvilket der vel også skal være plads til. Her er ulempen dog, at hvis man spiser mere end nødvendigt, fordi maden er nem og let tilgængelig, vil det udligne de biologiske fordele og vægtøgning vil stadig kunne ske. Fasten kan resultere i vægttab, hvis man dog fokuserer på den rette ernæringsmæssige kost og regelmæssig motion samtidig.

At vælge intermitteret faste som en kortvarig diæt eller som en eventuel ny livsstil, kan med fordel lade sig gøre, hvis kroppen kan tilpasse sig disse måltidsmønstre. Især hvis man på egen krop kan mærke en positiv forskel. Fasten har fordele og ulemper og er ikke nødvendigvis egnet for alle. I bund og grund anbefaler denne artikel i at man spiser efter behov og efter hvad ens krop har brug for. Har man brug for at følge en diæt eller hoppe med på fasten, så gør man det. Så længe man husker at spise en balanceret og næringsrig kost sammen med en daglig bevægelse og fysisk aktivitet, er man på rette vej mod en god og sund livsstil.

Kilder

Aggerbeck, A. (2009). Sådan fungerer stofskiftet. Sygeforsikring.dk https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/stofskifte-saadan-fungerer-det

Berryman, Davy, & List (2013). Control of energy balance. Kapitel 22: Biochemical, physiological and molecular aspects of human nutrition. I: M. Stipanuk & M. Caudill (eds.). (3. udg., s. 501). St. Louis: Elsevier Saunders

Nielsen, B., H. (2022). Bente Klarlund: VI kan nedsætte aldring, hvis kun spiser inden for et vist tidsrum i døgnet. Kristeligt-dagblad.dk https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/bente-klarlund-vi-kan-nedsaette-aldring-hvis-vi-kun-spiser-inden-et-vist-tidsrum-i-doegnet 

Svennevig, B. (2024). Fastekure i sig selv får ikke ekstra kil til at forsvinde.SDU.dk  https://www.sdu.dk/da/om_sdu/fakulteterne/naturvidenskab/nyheder-2024/ketosis