Af Elisa E. Criscione, studerende i Ernæring og Sundhed
Juice-kur, paleo-kost, low-carb-diæt… Ja, kært barn har mange navne. Utallige former for diæter er dukket op gennem flere årtier, og mange forskellige er at finde nu til dags. Men hvilke årsager kan der lægges til grund for at mange vælger at følge en diæt samt hvilke konsekvenser kan det have, både positive og negative? Og er der overhovedet en grund til at opstarte en diæt eller kan man blot følge ens sunde fornuft? Formålet med denne artikel er netop at give et forsøg på at afdække forskellige diæter samt vurdere fordele og ulemper ved at følge en bestemt diæt.
Hvad er en diæt og hvorfor?
Diæt er et nuanceret begreb, som kan svinge meget i forhold til, hvilken kontekst man befinder sig i. Slår man begrebet op, vil det stå som synonym til ordet kostplan, da man reelt set ligger en plan for ens kost. Dermed er en diæt en plan for, hvad man skal spise til forskellige måltider, som tit og ofte strækker sig over en vis periode. Kort og godt er en diæt en form for organisering af ens kost, hvor man har et overblik over ens indtag af mad/drikke og dermed den energi man tilfører kroppen. Kroppen har brug for mad som brændstof og energi til at klare dagligdagens gøremål.
For mange personer, især i vores moderne og travle verden, bliver energiindtaget større end kroppens behov og større end det kroppen kan nå at forbrænde. En længere periode med et for stort madindtag, vil kunne føre til overvægt, hvilket i sidste ende kan resultere i en række livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. For at komme disse livsstilssygdomme til livs, og naturligvis helst inden de indtræffer, kan man benytte sig af en diæt. At have vægttab som mål i forhold til at opstarte en diæt er blot en af mange eksempler på årsager til at følge en diæt.
Derudover vælger nogle at følge en særlig diæt med henblik på tage på i vægt. At veje for lidt kan være en udfordring for nogle. Særligt mennesker ramt af sygdom og aldrig kan have brug for hjælp til at tage på i vægt.
For de personer, som har en hverdag præget af meget fysisk aktivitet og motion fx elite sportsudøvere eller bikinifitness/bodybuildere, er det vigtigt med den rette kost til at opnå god energi til udøvelse af sportslige aktiviteter.
Ergo kan begrebet diæt benyttes, hvis man ønsker at opnå et bestemt formål i ens livsstil. Dette formål findes ofte i sammenhæng med et mål om vægttab, vægtforøgelse, fysisk præstationsforbedring igennem struktureret kostindtag. Formålet med en diæt har dermed mange ansigter og spænder bredt også i forhold til hvor strikse og indgribende de er på ens hverdag.
Men at følge en bestemt diæt kræver en ændring i ens vaner og rutiner uanset hvad. Ofte vil der være et formål om at ændre livsstil. At foretage en livsstilsændring vil være svært for de fleste, men vil en diæt med faste rammer dermed være fordelagtigt i denne kontekst? Efter at være kommet en smule nærmere på selve begrebet diæt, vil denne artikel kigge dybere ned i, nogle af de diæter der findes samt afveje de dertilhørende fordele og ulemper.
Fordele og ulemper ved diæter
Diæt er som belyst et komplekst begreb og kan benyttes af ethvert individ afhængig af kontekst og formål. Dermed findes der utallige former for diæter, samt muligheder for at få tilrettelagt diæter efter egne individuelle behov og ønsker. Nytter det noget at opstarte f.eks. en juicekur, hvis dette ikke matcher ens krops egentlige behov og ens målsætning? Svaret giver vel lidt sig selv, da alle menneskers kroppe er individuelle og vidt forskellige, så derfor kan man nødvendigvis ikke hoppe på samme diæt som ens nabo. Hvis omdrejningspunktet fastholdes til et formål omkring vægttab, er den lange liste kun et klik væk. For eksempel findes den føromtalte juicekur, paleokosten (stenalderkost), middelhavskosten, faste og så videre. Hver af disse kan have fordele og ulemper, og virker kun så længe de overholdes derfor vil en livsstilsændring være nødvendig. Det vil kræve en del selvdisciplin at skulle holde en livslang diæt. Dette er også grunden til at en diæt oftest blot strækker sig over en vis periode af livet indtil, at man har opnået sit mål om eks. vægttab. Og det er netop ved den efterfølgende vedligeholdelsesfase, som bliver en udfordring. Man kan nemt og hurtigt falde tilbage til sine gamle vaner, selvom man har brugt en periode af sit liv på at komme væk fra den lidt “dårlige” vane. Så her kan man tale for at en diæt vil være mere tilbøjelig til at være noget negativt, hvis viljestyrken og troen på at man kan fortsætte ikke er til stede. Eller i hvert fald måske spild af tid og ikke den rette vej for vedkommende i forhold til en livsstilsændring. Omvendt kan en diæt være en fordel, såfremt man ønsker mere struktur og overblik over ens kost. Man opsætter visse faste rammer for f.eks. hvad og hvor meget man spiser, hvilket kan være godt og overskueligt, hvis man i forvejen bruger for meget energi på at tænke på ens kost.
Dette var blot argumenter for og imod diæter. Snakken om diæt handler vel i bund og grund om at finde vejen til den kostmængde og sammensætning der matcher ens individuelle behov, mål og ønsker. Faktum er, at kroppens primære energikilde kommer via kosten, som alle individer har brug for – det vanskelige er at finde en god balance i ens kostindtag.
Kilder
Berryman, Davy, & List (2013). Control of energy balance. Kapitel 22: Biochemical, physiological and molecular aspects of human nutrition. I: M. Stipanuk & M. Caudill (eds.). (3. udg., s. 501). St. Louis: Elsevier Saunders
Cramer, R. (2021). Overvægt – læs om årsager og konsekvenser! med24.dk
https://www.med24.dk/diet-og-vaegttab
Den Danske Ordbog. (u.å.). Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=di%C3%A6t
Schwarzer, R. (2008). Modeling Health Behavior Change: How to Predict and Modify the Adoption and Maintenance of Health Behaviors. 57 (1), 1–29. doi: 10.1111/j.1464-0597.2007.00325.x
Fødevarestyrelsen. (2023). Energiprocenter – Hvad er en sund energifordeling?. Altomkost.dk