28. marts 2015

Bevægelighed

Bevægelighed

Alle mennesker har behov for en vis bevægelighed eller smidighed for at kunne fungere. For at opnå eller bibeholde bevægelighed anvendes ofte begrebet udspænding dvs. stræk på muskulaturen og det omgivende væv (primært hud, bindevæv og nervevæv). Dette gøres ved at indtage en position så muskeludspring og -hæfte er så langt fra hinanden som muligt.

Siden halvfemserne har der dog været kritik af udspænding. Danske forskere Peter Magnusson og Hans Lund har undersøgt effekten af udspænding i forhold til bevægelighed og som forebyggelse af muskelømhed.

Der fandtes ingen påvist effekt af udspænding på træningsømhed hverken ved at udspænde forebyggende inden træning eller efter træning. Der fandtes heller ingen permanent forlængelse af kroppens væv efter endt udspænding. Den forlængelse man kunne måle var kun til stede kortvarigt max en time. Omvendt viste studiet dog at man blev mere smidig af at lave udspænding. Forskerne forklarer dette med at udøveren opnår en øget tolerance for stræk.

Forskning har heller ikke kunnet dokumentere at udspænding har en skadesforebyggende effekt.

_NIK1945

Kan det så betale sig at lave udspænding?

Ud fra foregående afsnit lyder som om det er spild af tid at lave udspænding. Man skal dog huske at man bliver smidig af at strække ud – selvom det måske er smertetolerancen og ikke vævet man ændre på. Dette kan være nyttigt i noget idræt ex dans og kampsport. Uspænding har en kortvarigt effekt på vævets længde hvilket kan være nyttigt hvis man skal være smidig i et kortere interval ex til sport.

Et nyere studie indikere at et forløb med passiv udspænding kan have en positiv effekt blandt utrænede når det drejer sig om forskellige præstationsparametre ex. længdehop og evne til at sprinte 20 m.

I fysioterapi anvendes udspænding ofte med henblik på bl.a. at: Forebygge bevægetab, opnå øget bevægelighed, styrke skadet væv under opheling,  træne kropsbevidsthed og fordi det menes at have en afspændende (dvs. afslappende) effekt.

Hvordan udspænding?

Dynamisk udspænding: Anvendes ofte som gentagende bevægelser i opvarmningssammenhæng. Problemet i forhold til øget bevægelighed kan opstå hvis denne øvelse udføres for hurtigt idet dette kan aktivere den myotatiske refleks der er en refleks der beskytter muskulaturen mod hurtige stræk og i stedet i gangsætter en beskyttende spænding eller kontraktion i musklen.

Passiv udspænding: Man placere her roligt sin krop på en sådan måde at man opnår det ønskede stræk. Strækket bibeholdes i nogle sekunder gerne 30 sekunder eller mere idet vævet tager tid om at opnå forlængelse. 

Hold slip udspænding: Denne udspændingsmetode har vist sig mest effektiv til at opnå øget bevægelighed. Fremgangsmåden er først at spænde den muskulatur man ønsker at udspænde i ca. 6 sekunder. Umiddelbart herefter udføres en passiv udspænding. Begrundelsen for spændingen er at udløse den antimyotatiske refleks der har til formål at beskytte sener mod for voldsom belastning. Spænder en muskel maksimalt hiver musklen i sin sene den antimyotatiske refleks beskytter senen ved at den inhibere (hæmmer) den spændte muskel. Musklen bliver hermed mere afslappet og yder ikke så meget modstand mod at blive udspændt.