Opstil mål for din træning med SMART- modellen

Featured Video Play Icon

Motivation er en faktor der altid spiller ind når du er fysisk aktiv. Der er stor forskel på hvorfor vi dyrker motion. Nogen for det sociale, andre for velbefindende og sundhed, andre igen for at opnå et bestemt mål. Uanset om du har et specifikt mål eller ej handler det om motivation.

Hvis du ønsker at ændre noget bliver motivationen en ekstrem vigtig faktor. Rigtig mange har stået i den situation, at de har et mål/ ønske de sigter mod, men når det aldrig. Årsagerne hertil kan være mange – ofte handler det om bevidstgørelse af målet. I den sammenhæng er SMART modellen et godt redskab der er let at gå til.

SMART modellen dækker over fem punkter der er med til at skabe fokus for dig:

  1. Specifikt – Hvad er det du vil opnå?
  2. Målbart – Vælg et mål som er målbart?
  3. Attraktivt – Hvorfor gør du det?
  4. Realistisk – Har du faktisk de nødvendige ressourcer til at nå i mål?
  5. Tidsbestemt – Hvornår er din deadline?

Herunder går vi i dybden med de enkelte krav i SMART modellen.

Specifikt

  • Hvad er det du vil opnå?

Hvad er det du vil opnå? Det er vigtigt at beskrive det så præcist og ærligt som muligt. Mange ”lyver” for sig selv enten ved at sætte overlæggeren så højt at det dræber motivationen, andre så lavt at de er 110 % sikre på at nå i mål.

Vær så præcis, som du kan, omkring hvad det er du vil opnå. Prøv at se forskellen på de her to mål:

  1. Jeg vil tabe mig så jeg er tilfreds med mig selv.
  2. Jeg vil tabe mig 5 kilo.

Det første mål er ikke præcist nok, og det er meget subjektivt. Ofte når vi har rådgivet omkring vægttab er folk usikre i forhold til at give et konkret mål. Men det er nødvendigt ellers ender vi med at jagte et ideal vi aldrig når. For hvornår er vi egentlig tilfredse med os selv?

Derfor er det andet mål på 5 kilo nemt at gå til og direkte målbart.

Målbart

– Hvornår er du i mål?

Du skal kunne svare på, hvornår du er i mål. Herved kan du opstille deadlines og sikre du kan fejre, at du er i mål.

Dit mål skal være Attraktivt

– Hvorfor skal du kæmpe for at nå det her mål?

Dette punkt er meget vigtigt. Her spørger du dig selv ”Hvorfor gør jeg dette?” Motivationen er tæt forbundet med dette spørgsmål og derfor skal du bruge tid på at finde det rigtige svar. Motivationsmæssigt kan det være fordi du synes det er sjovt, du skal deltage i en konkurrence og gerne vil gøre det godt, fordi nogen forventer noget af dig, en sundhedsfaglig person har fortalt det er vigtigt for dit helbred. Der er ikke en rigtig eller forkert motivationsfaktor – det som kan være faldgruben er hvis du glemmer dig selv. Det betyder, at du skal vende tilbage til dette spørgsmål og finde din motivation. Ofte kan andre personers udsagn være startskuddet, men det er ikke altid nok til at fastholde dig – så mærk ordentligt efter, hvorfor du gør det!

Dit mål skal være Realistisk

– Har du de nødvendige ressourcer til at nå dit mål?

Når du skal være realistisk omkring dit mål skyldes det, at motivation kan mistes hvis forbedringen ikke sker hurtigt nok. Derfor skal du kende selv og ikke planlægge, at løbe en tur hverdag når du tidligere haft svært ved at komme afsted én gang og ugen. Her kan det nogle gange være en god idé at få sparring fra personer der kan hjælpe med at stille spørgsmål og opstille en plan.

Dit mål skal være Tidsbestemt

– Hvad er din deadline?

Hvis der ikke er en deadline kan målet skubbes i det uendelige og aldrig realiseres. Derfor kan anvendes der en deadline til at evaluere, nåede du dit mål? Hvis ja, super godt du kan fejre det. hvis nej, så må du evaluere i forhold til hvorfor det ikke lykkes.

OBS Youtube videoen viser fint SMART modellen. Det er vigtigt at være opmærksom på at attainable i videoen svare til realistisk i den danske model og relevant i videoen kan sidestilles med attraktiv i den danske model.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.