Kombinations workout som træningsform

Featured Video Play Icon

 Variation i træningen er et ”must” for de fleste for ikke at miste motivationen. Kombinations workout er derfor et bud på, hvordan du simpelt og effektivt kan komme i bedre form – uden at miste gejsten.

 Vi viser her eksempler på, hvordan du kan sammensætte dine øvelser. Grundlæggende er hopøvelser og skift mellem stående og liggende positioner udfordrende for kredsløbet, så vil du lave din egen kombi workout med fokus på kredsløb skal du primært have sådanne øvelser, sprællemand, skiløber, sjip, airsquat, høje knæløft osv. Har du mere fokus på styrke, balance, koordination eller core vælger du øvelser som retter sig mod dette.

 Det næste du skal overveje, er antal gentagelser af hver øvelse. I vores eksempler har vi maksimalt 5 gentagelser, men disse er ment som inspiration, hvorfor du kan skalere op eller ned som din form tillader. Dertil skal du fastsætte antal runder du vil igennem eller en bestemt tid hvor du gennemføre så mange runder som muligt.

Hvor mange gentagelser du vælger, og hvor lang tid du arbejder med en øvelse, afhænger af dit fokus. Typisk vil man bruge længere tid på styrke- eller balanceøvelser inden man skifter til en ny øvelse. Er dit fokus på, at forbedre konditionen er intensiteten afgørende. Forbliver pulsen høj, kan du godt skifte hurtigt mellem forskellige øvelser. 

Prøv vores kombi workout eller lav din egen – god træning.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.