AdventureRace-4-all

Søren Jepsen og Erik Rolf Olson deltog i Adventureløbet “Kong Vinter ”  i januar 2017. De er begge ivrige motionister, familiefædre  i fyrrerne og har fuldtidsarbejde. Læs deres løbsberetning her;

SJE foto  foto deltager adventure race

AdventureRace-4-all

Overskriften taler (næsten) sandt, dvs. med forberedelse og træning er min påstand at stort set alle vil kunne gennemføre Montane Kong Vinter el.lign.

I sommeren ´16 deltog vi for første gang (3-mands-hold) i adventure-race, med god succes. Derefter kunne vi mærke, at det trak i os at blive stillet overfor ukendte udfordringer, der kræver lidt mere end den klassiske lørdags løbetur omkring søen.

Vi tilmeldte os Kong Vinter 2017 og vi var overbeviste om, at det ville bringe os ud af komfort­zonen. Udsigten til hårdt vejr, ukendte udfordringer indenfor distancer, varighed, højder, mørke og ikke mindst kulde og varme. Der er mulighed for 2 distancer, hvor Challenge blev valgt da Master ruten ydermere indeholder kajak-etape. Søren var ikke meget for at ro i kajak i januar måned.

Forberedelserne

15974958_1833644796916664_4921277023985509372_o

Det sir sig selv, arrangørerne ikke deler meget inden løbet. Start Rådhuspladsen, Kbh. Slut, Hareskov­hallen (Nordsjælland). Distancer/etaper: O-løb ca. 15 km, klatring-etape og MTB-Orientering ca. 80km. Gennem vinteren blev givet små info som “…Selv om vi starter på Rådhuspladsen vil i kun møde 4-5 trafik lys. Inden i er tilbage ved Hareskov hallen…” Det kan der tolkes meget ud af …både rigtigt og forkert 🙂

Træning skal indpasses i en travl hverdag. Både Erik og Søren har familie med 3 børn hver, derudover skal job passes. Cykeltræning til/fra job gir godt i regnskabet – særligt med over 30km hver vej. Man skal bare lidt tidligere afsted 😉

Fælles løbeture, MTB og rigtig mange SMS/fælles snak om hvem tar hvad med er det blevet til undervejs. Langt fra så mange fælles-træninger som forventet men vha. endomondo/strava osv. kunne vi følge hinanden. Med startdato 14. januar kan der forventes al slags vejr, hvorfor træning både skal være i sol, vind, regn og ikke mindst frost …hvad nytter en CamelBack når vandet i slangen er frosset til! For mig gir det mental ro, at være forberedt gennem træningsture i udfordret vejr.

pakkebord

”Vi går efter alle poster ikk´…” Øhh – jo. Kasketter blev fordelt, Erik som Navigatør og Madmor, Søren som Klipper og Kaptajn med en fælles aftale om mange gange undervejs at kigge hinanden i øjnene. Vi havde en forventning om at være på farten 10-12 timer og selvom det er tilladt at gøre indkøb undervejs skal alt grej og proviant medbringes fra start – og der skal beregnes et meget stort energibehov af kulhydrat og protein. Vi valgte begge at lave små poser med pasta, bacon, kylling og pesto som basis. Derudover masser af salte peanuts, müesli bars, chokolade og energitabs som drikke. Vi spiste hele dagen uden at være sultne ligesom vi drak uden at være tørstige.

Tøjpakken blev forinden vurderet rigtig-rigtig mange gange. Hvad ville vi blive udsat for, hvordan vil vejret være, tørt/vådt, varmt/koldt skift undervejs og hva med overgang fra lys til mørke. Søren landede fra start på ulden baselayer, løse ærmer, langærmet cykeltrøje (pga. lommer i ryg til obligatorisk udstyr), løbejakke, halsedisse, varme tights, uldsokker og varme handsker. På hovedet hue og hjelm. I tasken lå ekstra løbetrøje, tynde og tykke handsker, overtrækbuks, cykeljakke, cykelsko m. overtræk. Hertil proviant, værktøj og obligatorisk udstyr. I alt vejede tasker mellem 5-6 kg – næste gang vil denne kunne nedbringes til ca. ½ vægt.

Sidste briefing før start

Dagens kort (10 i alt) blev udleveret i bussen på vej mod start. Rute blev tegnet og de ca. 30min bustur føltes hurtig ovre. Forskellig målestok på kort gør det ikke just nemmere for navigatør.

Ankomst Rådhuspladsen 0940. Flot vintervejr med let dalende sne, minus 4gr og udsigt til 20min ventetid før start blev sidste briefing givet. De sidste bananer og medbragt røræg blev indtaget. Det var koldt, meget koldt, tanker om varmt bad og hvornår vi igen vil komme i nærhed af toilet o.lign. rumsterer. Heldigvis kom vi i gang 5min før og varmen kommer tilbage i kroppen. Undervejs blev lag pillet af for at komme af med varmen. …hvis du sveder nu – så kommer du til at fryse lige om lidt…

Prolog med 3 loops i alt på 5-6km med forsk. orientering i Kbh centrum. Bl.a. krydret med trappetur i toppen af Vor Frue Kirke. Tilbage til start og afsted på kort 1 – stadig orientering i Kbh, inkl. VUC-center (5.-1.-3.-kælder-2.-4.) delvis elevator, fedt indspark. O-løb sluttede på Refshaleøen, tilbagelagt 15km løb med rygsæk/hjelm…så er vi ligesom i gang, ikk´… Erik vinder lammer-konkurrencen ”gul-bil” 3-1 gennem Kbh.

15977616_1833346173613193_9200330754194270373_n     16114229_1833351730279304_3513970529950759921_n

www.urbanrangercamp.dk udfordrede på ny måde; pulsen ned – koncentration op (balancegang i 35m højde, rappelling og krybe i mørkebane).

Omklædning til MTB-O, dvs. af med de tynde lag på med de tykkere vindtætte. Husk at spise/drikke. Allerede 1. post gennem Christiania var der tvivl om, hvad der mentes ”farve på hus?” Var der tale om det store gule murstenshus eller var svaret det røde skur, der for mange udgør en bolig på Staden…? Rød valgt, videre gennem Amager Fællede, hvor solen havde optøet øverste lag og omdannet det til en kæmpe muddermark. Skærme på cyklen er fravalgt, mudder overalt (hoved, hale og nedefter).

cykel1    15941434_1833353110279166_5246583029838260647_n

Turen fortsatte ad Avedøre, Vestvolden, Hersted Høje, Smørum, Jonstrup, Værløse Flyvestation og med TA3 ved Hareskovhallen. I alt bliver tilbagelagt 90km på MTB-O.

Hersted Høje har fin udsigt, men der er stejlt og langt op på cykel. Vestskovene ved Albertslund har mange små stikveje. Landingsbanen på Gl. Flyvestation Værløse saltes ikke…og er meget glat.

Igen bliver der klædt om, denne gang til mørke O-løb i Hareskoven. Af med de tykkere lag, på med tynde. Anslået tid: 3 timer – sir programmet. De første 4 poster er obligatoriske, resten valgfrie. Psyko-pres, hvis man er træt og sengen hjemme råber efter én. Der bliver løbet, der bliver gået. Eriks anløb til kramper, der latent har luret det meste af dagen afløses af mavesmerter. Det ville være let her blot at tage de 4 første poster og hjem. Men nej, hans stædighed, stolthed og udholdenhed bærer ham gennem skoven 2:40.

Her i Hareskoven burde vi have fordel, da vi nærmest er på hjemmebane – utallige ture på MTB ad rødt spor. Men, når det er mørkt og man kun lejlighedsvis befinder sig på sti, spor og andre kendemærker er der ikke meget lokalkendskab at hente. Igen blev tilbagelagt 15km til fods med pandelamper.

15941431_1319032954820302_4056998631073105417_n

At komme retur til den røde løber for at aflevere dagens klippekort gir oplevelse af eufori. Alle poster er fundet, klippet og afleveret. Naturligvis med indbyrdes spurt for at komme først til døren – tilfældigheden gør, at vi begge rammer døren på samme tid, godt det samme. Tjekker ud 21:19 og ender på 10. plads ud af 25 mulige.

Kroppen er brugt. Det er tid til at restituere, fylde depoter, analysere hvor forbedringer kan ske og tænke hva´ så nu…

bunker sje

Udfordringer undervejs.

En post er placeret yderst på en tange under en bro. Navigatør håndterer kort med de ekstra drej det må indebære. Vi bliver indbyrdes usikre, hvor posten er placeret – er det denne bro eller den næste tættere på byen – hurtig beslutning med omvej på ca. 3-4km. Det var en forkert, men lærerig beslutning, det blev hos begge taget med et smil og på intet tidspunkt var der tvivl om hvem der har kasketten for navigation. Eriks spejdergen er svær at skyde ned.

Langs Vestvolden, hvor flere poster ligger inde i bunkers (mere eller mindre fremkommelige) undres vi over posten ligger i modsatte ende end vist på kortet – hmm da vi kommer hjem fortælles det, disse var spejlvendte 😉

En enkelt punktering fik vi undervejs – med meget mudret cykel, dæk og udstyr blev der givet ekstra opmærksomhed på ikke at trække skidt med ind til slange – 1 ekstra slange pr cykel er medbragt. Heldigvis holdt skiftet resten af turen hjem. Generelt var der forholdsmæssigt mange med teknik heraf en del med punkteringer, siver, knækket kæde o.lign.

12509770_1025256297531304_8335443179610914561_n  10885195_834019763321626_4084812851058253819_n

Det er svært konstant at spise og drikke uden at være rigtig sulten eller tørstig – særligt kan det være svært at tygge gennem en stor håndfuld salte peanuts der bare bliver tørre i munden. Ligesom det kan være ubehageligt at drikke af en dunk som er smurt ind i mudder og smager derefter, en eller anden sagde engang ”…den der spiser mest, er den, der vinder…”. Hvis den ene spiser – så spiser den anden også.

Komfortzonen bliver udfordret og det er vigtigt at lytte til egen krop ligesom det er vigtigt at lytte til makkeren. Desværre blev Erik allerede tidligt på cykelturen ramt af antræk til kramper i lægmuskler og senere lår, der aldrig rigtig forsvandt. Disse blev under sidste natte-o-løb afløst af mavesmerter, hvorfor der er meget stor respekt overfor ikke blot at tage de obligatoriske poster og springe valgfrie over. Der ligger en del psykologi i at have været undervejs 8,5 time og stilles overfor yderligere 23 poster, hvoraf de 19 er valgfrie.

Hold humøret højt undervejs, fortæl en vittighed, nyd turen – hvor ofte har man muligheden for at løbe gennem Kbh. med hjelm på hovedet…!

16114148_1833642626916881_8804934234954518629_n

Vi medbragte alt, alt for meget tøj og mad – modsat godt at vide, der var rigeligt ekstra i tilfælde af vi fik behovet herfor.

Som skrevet øverst er min holdning stadig, at alle, med dedikeret træning vil kunne gennemføre et krævende Adventure-Race og Kong Vinter får 6 ud af 6 mulige stjerner for tilrettelæggelse, afvikling, udfordring, overraskelser osv.

Vi ses derude – bedste hilsener Erik og Søren

Links:

http://www.tv2lorry.dk/artikel/24-timers-benhaard-adventureloeb-i-koebenhavn

http://kongvinter.dk/           eller ”kong vinter” på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.